Katte
Katte elsker at være ude. Køb en kattesele hvis du gerne vil lufte den, eller skal have den med på tur. Den gør livet meget nemmere.
At gå i en kattesele er en rigtig dejlig ting for en kat, og især hvis den ellers ikke kommer udenfor. Det er noget den skal vænnes til, ligesom den skal vænnes til at gå på græs etc. Man skal naturligvis kontrollere at selen sidder præcis om den skal. Der skal være plads til at få en finger ind under. Det er optimalt at vænne dem til det, fra de er små. Husk at hvis du vænner din kat til at komme ud og den kan lide det, så skal du gerne blive ved med at tage den ud. Katte i sele skal ikke aktiveres på samme måde som en hund, når de er ude. De har mere brug for at få lov til at snuse et stykke græsplæne igennem og få lov til at klatre lidt i et træ, end de har for at komme en tur rundt om karréen.
Eftersom loven forpligter én til at holde sit dyr på éns egen grund, er katteselerne også en udmærket løsning, hvis man gerne vil give sin kat en mulighed for at komme udenfor, men forebygge potentielle klager fra naboer.