{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Pasning af Sansevieria (bajonetplante)

26. november 2024
Sansevieria

Det har aldrig været nemmere at elske planter

Bajonetplanter, Sansevieria, er nogle af de mest hårdføre planter, der findes. Deres skulpturelle udtryk og lange, spidse blade gør dem til favoritter i moderne hjem med en mere enkel indretning. Her kan de nemlig virkelig komme til deres ret.

Særligt sansevieria fra Easycare® er kendt for deres gode kvalitet og lange holdbarhed indendørs. Planterne kræver minimal pleje og vanding, men der er alligevel et par råd, du bør kende til.

Læs også: 11 grønne planter der er nemme at passe

 

Pasning og pleje af sansevieria

Sansevieria er utroligt robuste stueplanter, der trives i direkte sollys eller halvskygge. Planterne tåler ekstrem udtørring, så du kan nøjes med at vande dem en gang ugentligt om sommeren og en gang hver anden uge om vinteren.

Hvis du ønsker, at sansevieria danner nye skud og vækster om sommeren, skal du placere den et lyst sted og give den gødning samtidig med vandingen. Planten trives bedst ved stuetemperatur mellem 15 - 30°C. Se et par af vores yndlings-sansevieria nedenfor.

Vanding af planterne

Den mest almindelige årsag til at stueplanter dør er overvanding. Planternes rødder skal have mulighed for at absorbere ilt, men hvis rødderne sopper i vand, skubbes alt ilten ud af potten, og rødderne bliver kvalt.

En anden årsag er, at stueplanter i danske hjem generelt har brug for mindre vand, end de har brug for ude i naturen. Dette skyldes, at stueplanterne ikke får ligeså meget lys, og derfor er deres vækst langsommere og krav til vanding mindre.

Husk dette, når du vander sansevieria:

  • Lad jorden i potten tørre ud mellem vandingerne, og undgå overdreven vanding.
  • Tilpas antal vandinger til pottens størrelse (jo mindre, jo oftere skal du vande), rummets temperatur og lysforholdene.
  • Vand oftere om sommeren og hvis planten er placeret i direkte sollys eller ved radiator.

Læs også: Sådan laver du et planteterrarie

Sansevieria
Sansevieria

Gødning af sansevieria

Om Sansevieria har brug for gødning afhænger meget af, hvordan lysforholdene er. I mange danske hjem er mængden af sollys kun tilstrækkelig til, at planten kan overleve. Det vil sige, at planten ikke vækster særlig meget.

ønsker du, at planten skal vokse sig større, er det derfor nødvendigt at give den ekstra næring i form af gødning. Du skal blot være opmærksom på at give den rette mængde gødning, så rødderne ikke kvæles.

Husk dette, når du gøder sansevieria:

  • Tilføj kun gødning, hvis planten har tilstrækkeligt med lys til at muliggøre vækst (mest optimalt om sommeren).
  • Brug gerne flydende gødning, som kan blandes i vandet.
  • Sørg for, at koncentrationen af gødning ikke er for høj (følg instruktionerne på flasken).

Læs også: Sådan ompotter du dine stueplanter