Kalenderlys-dekoration med friske blomster
26. november 2024
Blomstrende juledekoration der holder helt til jul
Når vi nærmer os december, er det for mange en tradition at lave sin egen kalenderlys-dekoration. Vi giver dig her en lille DIY-guide til en smuk juledekoration med friske og naturlige blomster.
Vi har brugt røde Queen® kalanchoe blomster, som komplimenterer en klassisk julestil, men du kan sagtens udskifte dem med blomster i din yndlingsfarve, så den passer ind hjemme hos dig. Det gode ved kalanchoe er, at blomsterne holder helt til juleaften uden at se triste ud.

Du skal bruge
2 bundter Queen® snitblomster (10 stilke) eller 8 Queen® medium planter
En oasiskugle (16 cm i diameter)
Saks eller skarp urtekniv
Lille fad
Stort kalenderlys (min. 5 cm i diameter)
Kraftig ståltråd
Lighter
Sådan gør du
Del oasiskuglen i to, og læg den ene halvdel i vandbad, indtil den er gennemvædet.
Læg oasiskuglen på et fad, og skær et passende hul til kalenderlyset. Vær opmærksom på, at hullet kun skal gå halvt ned i oasissen.
Lav 4 spyd af ståltråden (ca. 5 cm lange), varm dem op i den ene ende med en lighter og placer dem i bunden af lyset.
Placer lyset i oasissen, så det står sikkert fast.
Klip små blomsterstilke af på skrå, så de nemt kan stikkes i oasissen.
Sæt blomsterne, så hele oasissen dækkes og former en pude.