{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Hortensia

Almindelig hortensia

Almindelig hortensia pryder i haven med sine store, flotte blomsterskærme.

 

Almindelig hortensia i haven

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er takket være sine særligt store og flotte blomsterskærme blevet den mest populære hortensia i de danske haver. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af almindelig hortensia i hvide, blå såvel som rosa nuancer.

Se udvalget af buske til haven her.

 

Den mest populære hortensia

Almindelig hortensia er, som navnet antyder, den mest almindelige og derfor også den mest udbredte hortensiatype i de danske haver.

Planten har opnået sin store popularitet, fordi den udvikler de største blomsterskærme af alle hortensiatyper. Blomsterskærmene kan blive helt op til 35 cm i diameter. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af flotte almindelige hortensia i blå, rosa og hvide nuancer.

 

Beskrivelse

Almindelig hortensia er en blomstrende, løvfældende prydbusk med en lav og bred, kuplet vækst. Busken bliver omkring 100 - 150 cm høj og lige så bred. Bladene er store og ægformede, og blomsterne sidder i store, kugleformede hoveder.

Blomsterne er sterile og kan fås i hvide, rosa og blå nuancer. Planten blomstrer fra juli til august. Nogle almindelig hortensia er udviklet til at beholde farven, mens andre skifter farve afhængigt af jordens surhedsgrad.

 

Blomsten skifter farve efter jordens surhedsgrad

Nogle almindelig hortensia er udviklet til at beholde farven, mens andre skifter farve afhængigt af jordens surhedsgrad. Er jorden sur (pH-værdi 4,5 - 7), udvikler planten blå blomster, mens en neutral jord (pH-værdi omkring 7) genererer hvide til rosa blomster.

Hvis jorden er sur (pH-værdi 4,5 - 7), frigøres aluminium, hvilket gør blomsterne blå. Vil du gerne have blå blomster, skal du altså give planten en sur jord, eksempelvis ved at tilføre aluminium. Vil du derimod gerne have hvide eller rosa hortensia, skal du skabe en mere neutral jord, eksempelvis ved at tilføre jorden kalk.

Ligeledes gælder det, at vandingen kan påvirke blomsterfarven. Vanding med regnvejr (surt), vil fremhæve den blå farve, mens vanding med postevand (basisk) vil fremhæve rosa nuancer.

 

Placering og pasning

Almindelig hortensia kan bruges i krukker samt i havens bede og er flot sammen med andre surbundsplanter og stauder, men kan også bruges som en lav hæk eller i busketter.

Planten trives bedst i en let og luftig jordbund, der er iblandet en grov spagnum af høj kvalitet, og vil helst stå i halvskygge. Det er desuden en god idé at tilføre jorden kompost, som dels skaber en let gennemtrængelig jord og dels giver næring til planten.

Almindelig hortensia er tørstig og skal altid holdes jævnt fugtig. Særligt i tørre perioder er det vigtigt at huske vandingen. Få flere gode råd til pasning af hortensia.

 

Kært barn har mange navne

Blomsten kaldes undertiden også "stuehortensia" eller "havehortensia", hvilket afspejler, at den kan bruges både indendørs som etårig stueplante og udendørs som flerårig prydbusk.

Visse steder i landet går planten desuden under navnet "Napoleon Bonaparte" og "trappetøs", hvor sidstnævnte indikerer, at planten ofte bliver brugt i indgangspartier og ved hoveddøre.

Sidst men ikke mindst er der nogen, der staver plantens navn "hortensie". Begge stavemåder er anerkendte, men stavemåden "hortensia" er dog den mest udbredte.

 

Navneforvirring omkring hortensia

Som nævnt kaldes almindelig hortensia også "havehortensia". En anden hortensiastype, Hydrangea paniculata, har dog også populærnavnet, "havehortensia", og på den måde kan der opstå forvirring omkring, hvilken hortensiatype der er tale om.

Navnet "havehortensia" passer fint til begge hortensiatyper, da de begge kan bruges udenfor. Kalder man Hydrangea macrophylla for "havehortensia", vil man som regel kalde Hydrangea paniculata "stor havehortensia" for at understrege forskellen på de to. Læs mere om havehortensia.

 

De bedste hortensiasorter

Gennem mange år har man arbejdet med at identificere og videreudvikle de hortensiatyper, der gør sig bedst i det danske klima.

Det har ført til udviklingen af seks Hydrangea macrophylla-sorter, som udmærker sig ved en rig og lang blomstring samt ved at være hårdføre og meget resistente overfor sygdomme. De udviklede sorter hedder henholdsvis ’Alma’, ’Bella’, ’Clara’, ’Dorthea’, ’Elisa’ og ’Frida’.

 

Undertype af almindelig hortensia

Hydrangea serrata er en underart af almindelig hortensia. Denne type har ikke noget dansk populærnavn.

Hydrangea macrophylla og Hydrangea serrata minder om hinanden, men Hydrangea serrata er en mere kompakt plante med mindre blomster og blade. Dens blomster har fertile blomster omringet af sterile randblomster.

Almindelig havehortensia